17 November 2019

Afsnit 24 – Drengestreger & En Fremtid For Cider

I denne uge krydset de danske broer, og er taget til København, for at tale med Morten fra Æblerov. Han ved én ting eller to om cider, og om de danske æbler. Så hvis du vil høre om hvor lidt æble der faktisk skal være i en cider, og om hvad der så sker når man bruger mere – og mange andre fede æblefacts, så lyt med i dette afsnit af Madmanifestet!

11 November 2019

Afsnit 23 – Økologisk Ideologi & En Form For Noahs Ark

 Vil du høre Julie hvine over en grissebasse,  om hvordan økologi kan gøres 120% og noget med en meget lang hønsetunnel – Så lyt med i dette afsnit af Madmanifestet, hvor vi besøger Brandbygegaard og får en snak med Lone & Søren om, hvad det vil sige at drive et økologisk landbrug, hvad det indebærer og hvilke bekostninger, klimaet har for deres liv i ‘Morten Korch land’!

03 November 2019

Afsnit 22 – Plante-power & Mælkeskæg

Plantedrik, havremælk, mælkeerstatning. Kært barn har mange navne, men uanset hvad så lad os lige tage en snak om, hvad der foregår i den drikkelige planteverden. Derfor besøger vi Lars Asmussen som står bag havredrik og koldskål fra Mill Life. Vi får en snak om hvad der rør sig, og hvorfor plantebaseret drikke er lækkert, for smagsløg og miljø. Desuden kommer der svar på, hvorfor der er kaos i kakao-land lige pt. Så tune ind. 

27 Oktober 2019

Afsnit 21 – 80/20 & Et Faldende Kongerige

 Vi besøger i denne uge Christian som er frontløber på nogle store gastronomiske oplevelser i Aarhus, men som samtidig ikke udelukkende gør det for selv samme gastronomisk skyld. Han har nemlig et opråb og et håb i ærmet, som han serverer mellem grøntsagstatar og bagte løg. Er du klar på at posen med holdninger bliver så rystet en smule. Så lyt til Madmanifestet, i denne uge med ægte voksen-skældud på den ordentlige måde! 

13 Oktober 2019

Afsnit 20 – Kvalitet & Kaffeland

Kaffeland  er tit og ofte udoverskueligt og ikke mindst ugennemsigtigt – det synes vi i hvertfald. Derfor er vi i denne uges afsnit på besøg hos Sigfreds Kaffefabrik. Vi skal lære lidt om hvor kaffen kommer fra, og hvordan man vælger en kaffe som gavner smagsoplevelsen lige såvel som de der har produceret den. Så gang i bryggeren og slå fødderne op . Tak for kaffe! 

6 Oktober 2019

Afsnit 19 – Sukker-skæv & Kanel-høj

D. 4 Oktober var der officielt kanelbullens dag! Hvis du elsker kanelsnegle ligesom os i Madmanifestet, eller er nysgerrig på hvor historien stammer fra – eller hvis du bare keder dig og ikke har andet at lave, så tryk play!

29 September 2019

Afsnit 18 – Finurlige Navne & Glemte Klenodier

Små-fniseri og slikken om munden, præger denne søndags afsnit af Madmanifestet, hvor vi graver frem fra gemmerne! Julie finder retter som hun elsker, men havde glemt en smule, imens Camilla har fundet retter med underlige navne. Trænger du til at trække på smilebåndene? Lyt med!

22 September 2019

Afsnit 17 – Sundhedsforvirring & Fødevarehullet

Det er 10 år siden, at der var nogen der fik en god idé (jaja, folk har fået gode ideer siden, men der her er genial!). Det handler om hvordan vi tager de gode valg, og hvordan folk opsætter rammer for hvordan vi gør det bedst! 

15 September 2019

Afsnit 16 – Danske Råvarer & Så I Rå Mængder

Når 2 biologistuderende beslutter sig for at de skal være forretningsdrivende, fordi de mener, vi ikke passer godt nok på vores klode, og ikke bekymrer os nok om vores fødevarer, og den måde de forhandles på, så sætter Madmanifestet båndoptageren til. Er du også nysgerrig, så slå lyttelapperne ud. 

08 September 2019

Afsnit 15 – Septembers Sommerlige Efterårsmad

September og efteråret kommer snigende, og derfor tager vi i denne uge fat på de råvarer som præger netop denne måneds spisekammer. Vi går i køkkenet og jonglerer, så lyt med og måske bliver du inspireret – det kan vi selvfølgelig ikke love. Men lækkert bliver det, hvis vi selv skal sige det!

01 September 2019

Afsnit 14 – Høje Hamp & Hele Planten

Hamp kan ryges, men det kan åbenbart også spises! Og er der nogle som er høje på hamp, på den gode måde, så er det dette afsnits gæster, som ved alt om den vilde grønne plante med de mange muligheder. De kan også fortælle dig præcis, hvordan du skal bruge den! Vil du vide mere? Så bare tryk på trekanten – her er ugens opdatering!

25 august 2019

Afsnit 13 – Raps I Nye Klæder & En Grøntsag Under Opsejling

Troede du også, at raps er gule og sådan er det bare? Og at grøntsager man kan købe i butikkerne eller trække op af jorden, det er dem der findes, og det kan der ikke laves om på? Hvis det er tilfældet, så tune ind på dagens afsnit, for så bliver du klogere! Det er Madmanifestet på tur i det danske landbrug!

18 August 2019

Afsnit 12 – Smag & Anti Snobberi

Hvordan smager vi og er der en rigtig eller forkert måde at smage på? Det undersøger vi i denne uges afsnit af Madmanifestet. Vi er ikke smagsdommere, men elsker at smage på ting – det og meget andet får vi sat to streger under, så lyt med og bliv klogere!

11 august 2019

Afsnit 11 – Stjernestøv & En ispinde-drøm

Hvis man siden man er 16 år, har kæmpet for at komme på toppen i køkkenbranchen, og dét er det eneste mål – hvad gør man så, når billedet krakelerer? Så laver man is! Is gør glad, og hvis du også er is og eventyr elsker, så lyt til denne søndags afsnit af Madmanifestet. 

25 Juli 2019

Sommer Servering – Glenholm Vingård

Hvad er bedre end et koldt glas hvid eller rosé i sommervarmen? Intet hvis du spørger os! Vi besøger Glenholm Vingård for at blive klogere på dansk vin, og på hvad man ellers kan bruge druerne til, for det ved de noget om! 

23 Juli 2019

Sommer Servering – Løgstør Muslinge Festival

Er du til blå skaller, limfjord og god stemning, så lyt med i denne sommerudgave af Madmanifestet, hvor vi tjekker Limfjordens smukke muslinger ud og spiser til vi revner!

25 Juli 2019

Sommer Servering – (måske) Danmarks Bedste Festival Burger

Når Nibe Festival proklamerer at de langer DK’s bedste festivalsburger ud, i hele 4 dage – så rykker Madmanifestet ud! Vi tager en snak med en ægte burgerkonge og finder ud af hvad sådan en sag skal indeholde. Og så tjekker vi selvfølgelig op på, om Nibes burger lever op til kravene!

23 Juli 2019

Sommer Servering – Jagten På Det Perfekte Festivals Måltid

Er du ny på festival, eller en gammel garvet rotte? Er du en festivals-snob eller mere easy-going? Følg med når vi gæster Nibe Festival 2019 og finder ud af hvad det perfekte festivals-måltid skal indeholde og hvad skal det kunne for at please gæster af alle arter. Der bliver grat til stregen!

01 Juli 2019

God Sommer & Nyd Maden

Madmanifestet går officielt på sommerferie, men glæder sig til at vende tilbage i uge 32. Lyt eller genhør sæson 1, og hold øje med din podcast-pusher! Der kommer måske en lille sommerferie-gave! Tak for mad, og fordi i følger med <3

23 Juni 2019

Afsnit 10 – Summen & Sæsonafslutning

Hvordan laver man honning? Hvorfor er noget fast, og andet flydende? Er bier det sejeste dyr i verden og hvorfor er det vigtigt at vi passer på dem? Alt det og meget mere, finder du i sæsonafslutningen af Madmanifestet! Bssst, der er forresten også en konkurrence..

16 Juni 2019

Afsnit 9 – Mormors have & i sæson

Er du også, ligesom vi var, lidt i tvivl om hvad det egentlig vil sige at tingene er i sæson – Og hvilken sæson det er lige nu, og hvad der så gælder? Vi fandt ud af det, og kommer med velsmagende tips til hvad du kan bruge råvarerne fra Juni måned til – Lyt med!

9 Juni 2019

Afsnit 8 – Frankofil & så alligevel ikke

Er du vild med franske lækkerier? Kan du name-droppe alle de store franske pionerer? Det kan Frederik – og så prøver han at vende sig af med det, til fordel for et varmere menukort – lyt med, i denne uge af Madmanifestet!

26 Maj 2019

Afsnit 7 – Mellem tæerne & mellem tænderne

I det syvende afsnit af Madmanifestet, skal vi tale om en råvare, som i mange år har været overset. Den er spækket med B12, gratis for enhver og kan give umami til din middag. Lyt med i dette afsnit om tang!

16 Maj 2019

Afsnit 6 – Økoflip & hele dyr

I denne uges afsnit, bliver der talt om guldmærket i økologi, at handle helt lokalt og om at tage ansvar for vores allesammens fremtid. Så lyt med hvis du vil være lidt klogere end din nabo!

12 Maj 2019

Afsnit 5 – Havets gave & dårlige vaner

Fiske kvoter, fiske sæson, og fiske læring – i denne uges afsnit af Madmanifestet har vi besøgt Danmarks ældste fiskehandel, for en snak om hvor gode vi danskere er til at spise fisk, og hvad fremtiden måske bringer.

5 Maj 2019

Afsnit 4 – Naturvin & moderne bønder

Er orangevin lavet på appelsiner? Eller er naturvin bare et andet ord for økologisk vin? Hvordan det hele hænger sammen, og meget mere, kan du høre i denne uges afsnit af Madmanifestet

28 April 2019

Afsnit 3 – Kokkefaget & sure økologers forsamling

Hvordan er det at leve i kokkefaget, og gør det en forskel at man er kvinde? Og hvad er det helt præcis der løber i deres årer? Det finder vi ud af lidt mere om, når vi i dagens afsnit af Madmanifestet, får en snak med Emilie som er i lære som kok.

21 April 2019

Afsnit 2 – Østens mystik & matcha the

Er du vild med østens mystiske varme drikke, eller måske mere skeptisk ligesom os – så lyt med og bliv klogere, i det andet afsnit af Madmanifestet.

14 April 2019

Afsnit 1 – Mikrogrønd & selvforsyning

I Madmanifestets første afsnit besøger vi Økotopen Jes, som ved en hel masse om mikrogrønt, hvad det er og hvad det kan på fremtidens middagsborde.

Kontakt

Hør os her

Hej@madmanifestet.dk
Ceresbyen 24, kl.
8000 Aarhus

CVR: 40342346

Hør os her