DIY nudler

21 november 2019

Men kan jeg ikke bare købe dem?

Jo, jo. Det kan du selvfølgelig! De fleste asiatiske supermarkeder forhandler et hav af forskellige nudler, som blot skal tilberedes i kogende vand. Men nogle gange ligger glæden i de små ting, og at man kan blære sig næste dag på arbejde med at man har lavet sin egne nudler. Du kender godt typen, som altid har nybagte boller med og får alt opmærksomheden. Nu kan det blive dig. Så det er bare i gang, og så er det slet ikke så svært endda!

Ingredienser

300 g hvedemel
0,5 tsk salt
1 æg og 2 æggeblommer
0,8 dl vand
1 tsk vegetabilsk olie

Sådan gør du

Bland salt, og halvdelen af hvedemelet i en skål
Æg, vand og olie blandes i en anden skål
Lav en vulkan af melet og hæld æggeblandingen deri – rør godt.
Resten af melet, på nær ca. to håndfulde, hældes ud på bordet, og den klistrede dej hældes ud herpå
Ælt til dejen er glat, klumpefri og elastisk – ca. 10 min
Dejen pakkes i folie og hviler i ca 10 min
De resterende to håndfulde mel fordeles i et tyndt lag på bordet. Dejen deles i fire dele og rulles ud, én efter én, til en tynd pandekage.
Lad dem ligge og hvile i 20 min
Skær dejen ud i ca. 1 cm tykke strimler
Koges i letsaltet vand i ca. 2 min

Kontakt

Hør os her

hej@madmanifestet.dk
Ceresbyen 24, kl.
8000 Aarhus

CVR: 40342346

Hør os her