Svampesuppe

21 November 2019

Svampesuppe med hasselnødder, croutoner og kærlighed

I Danmark regner det 110% af tiden, hvilket jo er en fremragende anledning til at drikke varm kakao, spise popcorn og ikke mindst spise suppe. Suppe er tit en misforstået ting, og noget som mange mener burde være blevet ved kartoffel-porre suppe og (gud forbyde det) klar suppe med melboller og kødboller. Sådan har vi til dels også, men nogle suppe kan sagtens sparke røv og give varme knus. Og den her svampesuppe hører under den kategori.

OPSKRIFT

Ingredienser

500 g blandede svampe (vi brugte shitake, kejserhatte, brune champignon & bøgehatte)
1 løg
2 fed hvidløg
Et par kviste timian
0,5 L hønsefond
2,5 dl fløde
1 økologisk citron (citronskal og citronskal skal bruges)
Salt og peber

Topping

Croutoner
Frisk timian
Ristede halsnødder

Sådan gør du

Skær løg og hvidløg groft
Rens svampe for jord – gerne med en lille børste, så de ikke suger vand ved at vaske dem
Varm en gryde op med olie og svits løg og hvidløg af til de har fået farve
Tag løg og læg dem til side. Skru op for varmen og kog svampene i. De må gerne få meget høj varme for at få mest mulig smag
Når svampene har taget farve og er ristet godt af, kommes der timian og hønsefond på. Lad det simre i ca. 20-30 minutter
Tag stilkene fra timian op. Kom suppen i en blender eller stavblend den til ensformet masse.
Kom fløde i suppen og lad den koge op.
Smag til med salt, peber og citron.

(Vores topping bestod af ristede hasselnødder, frisk timian og brødcroutoner af daggammelt brød ristet i ovnen med olivenolie og hvidløg)

 

Kontakt

Hør os her

hej@madmanifestet.dk
Ceresbyen 24, kl.
8000 Aarhus

CVR: 40342346

Hør os her